Svend Poul Nielsen

Danmarks radioaktive vagthund

torsdag 17 jul 14

Kontakt

Sven Poul Nielsen
Seniorforsker
DTU Nutech
46 77 53 40

I mere end 50 år har forskere kortlagt mængden af radioaktiv forurening i danskerne, deres fødevarer og det danske miljø.

Endnu inden de første spadestik til Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø blev taget i 1956, gik forskere i gang med at tage prøver af luft, vand, planter og fisk på stedet. Formålet var at få kortlagt områdets såkaldte baggrundsstråling, så man kunne vurdere, hvordan de kommende forsøgsreaktorer eventuelt ville bidrage til radioaktiviteten. Målingerne blev hurtigt udvidet til hele Danmark, og de er fortsat i en ubrudt kæde lige siden.

Tilsammen kan de fortælle over 50 års atomhistorie. Radioaktive stoffer og stråling har en negativ klang, og med god grund, men i virkeligheden udsættes vi konstant for stråling. Ud over lys fra solen kommer der kosmisk stråling fra rummet bestående af atomkernepartikler, som vekselvirker med atmosfærens molekyler og danner radioaktive stoffer, der når ned på jorden. Her findes også i forvejen radioaktive stoffer helt tilbage fra Jordens dannelse, der kan påvirke menneskers helbred.

Alt liv på Jorden er altså i stand til at tåle radioaktiv påvirkning. Problemet opstår, når strålingen kommer over visse dosisgrænser i forbindelse med menneskeskabt radioaktiv forurening, og derfor er det vigtigt konstant at holde øje med strålingsniveauet i det danske miljø. Den opgave varetager DTU Nutech i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse, der er den ansvarlige myndighed.

Radioaktiv forurening i Danmark

Hjerteblod
„Vi har udviklet højt specialiserede metoder til at analysere selv meget små mængder af radioaktivitet. Disse undersøgelser er faktisk hjerteblod for DTU Nutech,“ siger afdelingschef i Nutech Radioøkologi og sporstoffer Sven P. Nielsen.

"Folk var opskræmte, men påvirkningen var intet i forhold til den, vi målte ved de atmosfæriske sprængninger i 60’erne."
Afdelingschef Sven P. Nielsen, DTU Nutech

Netop stormagternes kernevåbensprængninger i Stillehavet i 1960’erne er de første begivenheder, der kan spores i de lange måleserier. Niveauet af strontium- 90 og cæsium-137, for eksempel i mælk og menneskeknogler, får et hak opad i 1962. Derefter er det faldet – dog var der for cæsium-137 en lidt mindre top i 1986 efter Tjernobyl-ulykken, mens Fukushima-ulykken ikke betød noget som helst i Danmark.

„Vi blev nærmest kimet ned, da Tjernobyl-reaktoren var havareret, men kunne hurtigt berolige folk med, at ulykken ikke ville have nogen sundhedsskadelig effekt i Danmark, fordi det ikke regnede i de dage, hvor radioaktiviteten drev over Danmark. Folk var opskræmte, men påvirkningen var intet i forhold til den, vi målte ved de atmosfæriske sprængninger i 60’erne,“ fortæller Sven P. Nielsen.

Man sporer et lille hjertesuk hos eksperten ved tanken om den efter hans mening mere psykologisk end videnskabeligt betingede uro, mange har over for radioaktiv stråling.

„Det engelske oparbejdningsanlæg Sellafield fik i 1970’erne et kedeligt ry, fordi de ikke havde taget højde for, at sur regn ville skabe korrosion af det brugte brændsel, de opbevarede i udendørs kølebassiner med udslip til Det Irske Hav. Men den radioaktive forurening, der kom ud af det, har faktisk ikke resulteret i nogen helbredsskader.“

Isotoper som stopure
DTU Nutechs overvågning af radioaktiviteten betyder, at Danmark kan overholde internationale aftaler med EU og med Helsinki-kommissionen. Og der er desuden en betydelig grundvidenskabelig forskning knyttet til området.

„Vi har for eksempel fulgt de radioaktive sporstoffer fra Sellafield på deres vej gennem havet og vist, hvordan de har tilbagelagt over 10.000 km til Arktis og tilbage igen, og hvor lang tid, det har taget.

Det er noget, som er interessant for oceanografer, fordi det siger meget om havstrømme og det geokemiske kredsløb,“ fortæller Sven P. Nielsen.

Også danske levnedsmiddeleksportører har god gavn af DTU Nutechs analyser. De køber sig nemlig til de nødvendige certifikater, der garanterer, at deres varer ikke er radioaktivt forurenede.

„Så radioøkologi er ikke kun et spændende, men også et nyttigt forskningsområde,“ siger Sven P. Nielsen, som godt kunne tænke sig at gøre flere danske studerende interesserede i det.

Artiklen har været bragt i DTUavisen nr. 6-2014.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.