To ERC-bevillinger til DTU

onsdag 17 dec 14

Kontakt

Morten Otto Alexander Sommer
Professor
DTU Biosustain
21 51 83 40

Kontakt

Jan-Pieter Buylaert
Seniorforsker
DTU Nutech
46 77 49 26
DTU-forskere modtager to ud af 11 danske ERC Starting Grants. Bevillingerne skal bruges til forskning i resistens overfor lægemidler og en forbedret metode til datering af sedimenter.

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har uddelt sine føste store bevillinger - de såkaldte ERC Starting Grants - i EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. Bevillingerne er øremærket til yngre forskere, der vil videreudvikle deres forskerkarriere og skabe et forskningsteam. I alt er ca. 3,6 milliarder kroner uddelt - heraf gik de 120 millioner kroner fordelt på 11 bevillinger til Danmark.To af de 11 bevillinger er gået til forskere på DTU.

Morten Sommer, professor på DTU Systembiologi, vil skabe en bedre forståelse for de evolutionære konsekvenser i biologiske systemer, som leder til resistens overfor lægemidler. Baseret på denne viden vil han teste to nye behandlingsprincipper, som gør det muligt at minimere for eksempel antibiotikaresistens og i nogle tilfælde helt undgå det.

Jan-Pieter Buylaert, postdoc på DTU Nutech, vil styrke grundlaget for luminescens-datering, som er en metode til at bestemme alderen på sedimenter. Ved luminescens-datering på mineraler, typisk kvarts, bestemmes det hvornår, de sidste gang var udsat for dagslys. Og ved at gøre luminescens-datering mere præcis kan man bedre beskrive udviklingen af jordens overflade og tidligere klima, ligesom projektet vil bidrage til arkæologi og vores viden om menneskets udvikling.


Om Det Europæiske Forskningsråd (ERC)

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) yder tilskud til banebrydende forskningsprojekter af videnskabelig topkvalitet inden for alle forskningsområder og emner. Talentfulde forskere fra hele verden kan opnå støtte til at gennemføre excellent forskning af allerhøjeste videnskabelig kvalitet i Europa.

Én gang om året uddeler ERC Starting Grants. I år er første gang, at de uddeles som en del af Horizon 2020, EU’s forsknings- og innovationsprogram, som har i alt 592 milliarder kroner i puljen. Herfra uddeles 97 milliarder kroner af Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.nutech.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BFE887087-DC3F-4113-A365-59F4F2BE383D%7D
22 OKTOBER 2017